NARRATIVT TIDSSKRIFT
Nyskabende idéer og praksisformer

Christoffer Haugaard

Ideen til en artikel om en del af mit samarbejde med Max opstod efter Max og jeg havde opfundet en praksis med at skrive respektfulde breve til de stemmer han kunne høre, og konstateret af de reagerede overraskende positivt på det. Det førte mig til overvejelser af betydningen af at behandle stemmer som en form for reelle personer man kan interagere med, og at udvise respekt og omsorg for dem, frem for at kæmpe imod dem eller analysere og fortolke dem. Det er en ide jeg fortsat arbejder på at udforske og udvikle i samarbejde med andre der kan høre stemmer. Teoretisk henter jeg bl.a. inspiration i animistisk antropologi.

Jeg har arbejdet som psykolog på psykoseområdet ved Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital siden 2008. Gennem de seneste par år har jeg samarbejdet med David Epston om at udvikle narrativ terapi til vanskelige stemmer med forbillede i anti-anoreksi/bulimi.